1970’ERNE – PÅ VEJ MOD NYE MÅL!

Inden 60-års fødselsdagen havde Ib Nyholm overtaget formandsposten. Hans formandstid frem til 1978 kom i høj grad kom til at præge klubbens udvikling: 1970erne blev det tiår hvor der endelig kom ny tribune i Sundby Idrætspark (1974), og hvor Fremad Ama­ger endelig kunne flytte til nye og større forhold på Sundbyvestervej (1975).

Men 70erne var også det tiår hvor Danmark – og Fremad Amager – sagde endelig farvel til amatørfodbolden. Præmiechecks til spil­lerne var allerede indført, og fra 1970 sås også nye navne på spillernes trø­jer. I 1970-71 var det for Fremads vedkommende de »lokale« firmaer Storno (for en toårig kontrakt på 25.000 kr.!), senere OK-Olie, Salon Gjerka, Amagerkort m.fl.

Men de nye mål var naturligvis også af sportslig karakter, selv om økonomien blev vigtigere og vigtigere i dette tiår, hvor dansk fodbold bevægede sig ind i pengefodboldens rækker. På det sportsli­ge plan startede vi imidlertid med endnu en skuffelse: Tandemparret Leif Foli og Er­ling Sørensen formåede ikke sammen med spillerne at klare sig i de nye omgivel­ser, trods stor optimisme og spænding in­den sæsonstarten. I den første hjemme­kamp mod Kolding – den 26. april – skrev BT i det omdelte program:

»Det er spændende. For første gang siden 1959 skal vi i dag se Fremad Amager i dansk fodbolds næst­bedste række – 2. division, det bliver spændende. De mange træningskampe, Fremad har spillet før den forsinkede sæ­sonstart, har givet løfter for fremtiden«

Men det blev ikke så spændende! En 11. plads betød endnu en jubilæumsnedrykning og hurtig retur til 3. division, trods en meget vellykket træningstur til Schweiz, og trods debut til senere så sto­re Fremad-navne som Frank Skytte, Ton­ni »Numme« Nielsen og Erik Ryde, der blev rykket op på 1. holdet et halvt år før tiden efter allerede året før at have debute­ret på ynglingelandsholdet (i øvrigt den første af hele ti landskampe).

Men denne gang havde vi i hvert fald lært af fejltagelserne! Vi tog fat på en helt frisk med Knud Petersen som træner og gik væk fra »diktator«-princippet. Det var et fremragende og spændende år, lige til det sidste. Holdet scorede 70 mål i divisionen og pokalturneringen (heraf Leif Lerche 20 og Erik Ryde 15!), og på allersidste spilledag i Lyngby med et rekordpublikum på 8.000 (i 3. division!!) sik­rede vi os oprykning kun 6 minutter før tid – på B. 93’s bekostning.

Det var vel nok et år! For første gang i mange år var vi også stadig med i pokal­turneringen, da sneen faldt den følgende vinter – der var gang i den på Amager, og et entusiastisk publikum fulgte holdet i tykt og tyndt.

I modsætning til mange andre klubber, som klagede over tilskuerkrise, lykkedes det faktisk Fremad Amager stadig at beva­re det gamle tilhørsforhold til det omgiven­de Sundby. Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen pegede senere i sin roman Fodboldeng­len på nogle af årsagerne til denne loyalitet: En samhørighed blandt folk på Amager over for andre bydele som til gen­gæld så ned på »dem fra Amager«, førte til en stærk lokalpatriotisme som dannedes i hele Sundby, ikke blot på fodboldbanen og omkring den, men også hjemme i gården, på skolen, værtshuset osv.

Derfor var spillerne også i 1970erne lo­kale »helte«, en del af Sundby, og både i tresserne og halvfjerdserne fortsatte Fremad med at være et typisk hjemmeba­nehold, som selv de største modstandere måtte frygte, hvilket bl.a. B. 93 og B. 1901 fik at føle i den omtalte pokalturnering. Samtidig gjorde holdet sig vel nok snarere bemærket ved sin »fightende«, lidt upole­rede fysiske spillestil end ved de finere tekniske og taktiske detaljer. Til de fanatiske tilskuere uden for banen, svarede kon­tante, viljestærke spillere inde på banen! Så godt nok var Fremad på vej mod nye mål (sammen med resten af dansk fod­bold), men Fremad var også stadig Ama­gers lokale helte, med faste stamgæster søndag morgen klokken 10. Og som noget nyt fandt Danmarks Radio også vejen til Sundby: Tit og ofte var TV-kameraerne med på langsiden for at registrere fest og stemning i Sundby.

Oprykning! Efter sejren over Lyngby var Fremad tilbage i 2. Division. Bagerst fra venstre ses den glade Holdleder/U.K. Henning Jensen, Johnny Madsen, træner Knud Petersen, Claes Jacobsen, Jørgen Salomonsen, Erik Ryde, Tonny Nielsen, Leif Nielsen, Leif Lerche og UK-medlem Mogens Nauta.

Forrest: Poul Mathiasen, Ole Larsen, Erik Andersen, Frank Skytte og Ole Bloch.

Del på de sociale medier