AAQUIST BEKLAGER DET RØDE KORT OG ROSER FREMMØDE OG OPBAKNING I AARHUS 

Det blev desværre til Pokalexit mod Aarhus Fremad efter 3-1. Halvdelen af kampforløbet var med en mand i undertal efter direkte rødt kort for en hård tackling på en modstander. 

“Det kræver en bedre indsats over hele linjen at slå et hold ud af kurs som Aarhus Fremad, der havde tur i den før vores opgør. Det gør det bestemt ikke nemmere med min udvisning før pausen, som er en fejl, jeg ikke må begå. Det besværliggøre muligheden for at komme tilbage fra en kamp, hvor vi er nede med to. Det er min fejl, og den tager jeg selvfølgelig på mig. En del af mit spil er til de hårde dueller, og jeg gik over stregen med at tage den chance for at sætte ind,” 

“Vi leverede i mine øjne en rigtig arbejdssejr fredag aften mod SønderjyskE, og kæmpede alle mand. Den indstilling ramte vi ikke på dagen i går, og det tager vi med ind til næste kamp på lørdag mod Vendsyssel. Jeg er sikker på at drengene, går ud og leverer en god holdindsats for at komme ovenpå igen,” siger Mads Aaquist, og slutter med ros til fansene for et pænt fremmøde og super opbakning på en onsdag middag. 

“Jeg synes det er fantastisk at vores fans havde taget den tidlige tur fra Ama’r på en ganske almindelig onsdag med kampstart kl. 13:30. En kæmpe ros for deres opbakning gang på gang, uanset hvor vi spiller. Jeg er ked af at jeg laver den fejl, og vi derudover er færdige i pokalturneringen. Lørdag er det årets sidste kamp, og vi skal slutte godt af.

En kæmpe tak for opbakningen i Aarhus,” 

Lørdag spilles årets sidste kamp i NordicBet Ligaen mod Vendsyssel FF – der er kampstart kl. 14:30 i Sundby Idrætspark

Del på de sociale medier