AFSKED MED ASSISTENTTRÆNER

I takt med at et aktivt transfervindue venter i januar måned, kommer der også en udskiftning i trænerstaben.

For knap et halvt år siden blev Artur Hovhannisyan hentet ind som assistenttræner i Fremad Amager fra FDC Vista. Det samarbejde med Akademiet i Rusland er, ikke overraskende, ophørt.

Det betyder derfor at han fritstilles, og følger med de tidligere ejere og deres setup:

”Med skiftet af ejerkreds kommer den her fritstilling som en naturlig del af de udskiftninger, der venter i klubben. Artur følger med de tidligere ejere i en anden position, da vi skal bruge en anden profil i den rolle. Løvenkrands og jeg har været forberedt på en udskiftning på den vigtige post i trænerstaben, og vi er i dialog med nye emner til at udfylde den tomme stol,” siger Gaxe.

Der arbejdes på at have et af emnerne på plads i rollen som assistenttræner inden opstarten i januar.

Tak for indsatsen, Artur.

Del på de sociale medier

Fremad Amager Elite
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores privatlivspolitik her.