ALLAN RAVN: MÅLSÆTNINGEN NU ER OVERLEVELSE

Dagens resultat på udebane mod AC Horsens ender med 6-1 i en kamp, hvor hjemmeholdet for alvor viste deres styrke.

Direktør Allan Ravn udtaler i forbindelse med dagens nederlag, at overlevelse nu er målsætningen for sæsonen ovenpå en svær start resultat- og spillemæssigt:

”Vi må erkende at vi ikke er der, hvor vi skal være. Der er fuld tiltro til både stab og spillere fra ledelsen, og vi er i starten af en fase, hvor der skal genopbygges med et yngre hold. Resultat- og spillemæssigt er vi løbet ind i nogle problemer med store nederlag, og det kræver tilvænning at komme styrket ud på den anden side af sådan nogle kampe. Senest i dag med et stort nederlag i Horsens,”

”I forbindelse med sæsonstarten var målet at arbejde ud fra økonomisk og sportslig stabilitet. Og lige præcis den sportslige stabilitet er en svær fase, hvor vi efter 15 kampe har haft for store udfald. Det ansvar overordnet set er placeret på mit bord, og vi skal arbejde os ud af det pres, vi er ramt af i øjeblikket. Derfor er den klare målsætning også overlevelse i 1. Division,” siger Allan Ravn.

Del på de sociale medier