Avarta trak længste strå

For anden dag i træk var Fremad Amagers spillere i træningskamp. Det blev Avarta, der trak længste strå med en 0-1-sejr.

Flere spillere, der ikke var i kamp mod HB Køge i går, fik spilletid mod Avarta i dag. Det betød blandt andet Oliver Funch fik fuld spilletid i Fremad Amagers mål.

Netop Fremad Amagers sidste skanse var en af hovedårsagerne til at gæsterne ikke kom på tavlen i løbet af de første 45 minutter, der sluttede uden scoring.

Oliver Funch havde flere store redninger i første halvleg, og stod en god kamp mellem stængerne i Fremad Amagers mål.

Fra starten af anden halvleg var Christian “TK” Køhler og Louis Keita kommet på banen, mens Fabrice Mezama også fik spillede den sidste halve time.

Med små 20 minutter tilbage af kampen fik gæsterne chancen fra kanten af feltet. Afslutningen sad helt ude ved stolpen uden chance for Oliver Funch.

Nu venter lidt over en uges kamppause, inden at holdet gæster OBs reserver. Det sker mandag den 26. februar med kick-off klokken 13.00 i Odense.

Kampfakta

Træningskamp, søndag den 18. februar 2024, i Sundby Idrætspark:

Fremad Amager – Avarta 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 (71.)

Fremad Amager: Oliver Fløe Stenberg Funch, Otto Dupont, Marius Holst Papuga, Mikkel Fossum Basse (46. Christian Køhler), Huseyin Tokat (46. Louis Keita), Mikke Bassejr Heller, Mathias Bill, Christian Espensen Troelsen, Huseyin Tumturk og Emmanuel Junior (59. Fabrice Ndzie Mezama)

Dommer: Jacob Clausen

Del på de sociale medier