Carlsberg er tilbage på Amager. I hanerne og på ærmet.

Fremad Amager og Carlsberg har indgået et nyt partnerskab, der skal være med til at flytte klubben til næste niveau. Aftalen markerer et stærkt match mellem to traditionsrige brands med dybe rødder i dansk fodbold og lokal forankring.

Carlsberg bliver ny drikkevare-partner, så vi igen kan servere kolde Carlsberg produkter til jer i Sundby Idrætspark. Desuden kommer Carlsberg-logoet til at pryde skulderen på spilledragten.

”Vi er rigtig glade for at indgå dette samarbejde med Carlsberg. Carlsberg har – ligesom vi – store ambitioner for Fremad Amager og ikke mindst den oplevelse vi skal give jer fans når I besøger Sundby Idrætspark. Med Carlsberg bliver det ikke kun en leverandør relation, men en aktiv samarbejdspartner, hvor vi sammen kan lave en masse fede ting, der kommer fansene til gode. Her på øen elsker vi kold fadøl, mens vi ser fodbold – og vi er sikre på, at vi med Carlsberg kan gøre oplevelsen lidt bedre” Siger Brian Sean Tange.

Hos Carlsberg er man også meget glade for det nye partnerskab

“Sammenhold og drivkraft har altid været kernen i alt, hvad vi gør i Carlsberg. De værdier ser vi også hos Fremad Amager, der er inde i en rigtig spændende udvikling. Derfor går vi nu sammen om at styrke sammenholdet både inden- og udenfor banen, og det glæder vi os rigtig meget til” siger Henrik Fredvig, direktør for on trade i Carlsberg Danmark.  

Vi glæder os til at servere en kold Carlsberg for jer til forårets første kamp den 6. marts – og måske vi kan byde på en smagsprøve inden da 😉

Velkommen til Carlsberg. Vi er glade for, at I vil lege med os!

Smager lidt mere af Danmark

Del på de sociale medier

Fremad Amager Elite
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores privatlivspolitik her.