CHEFTRÆNEREN EFTER FØRSTE DAG MED SPILLERTRUPPEN
Der var første arbejdsdag i 2023 for spillertruppen, der i morges mødte ind til første dag med ny cheftræner i spidsen for Øens hold. Carit Falch startede med en skarp præsentation af forventningerne til indsatsen, attituden og værdierne som spiller i Fremad Amager.
”Vi fik en god stille start med fællesspisning og fokus på præsentationen fra min side. Det var primært en kort introduktion til nogle af de helt basale ting i hverdagen, som er en nødvendighed i den spillertrup, vi som stab arbejder med. Ud fra det fokus kan vi arbejde os ind på spillestilen, når vi går på banen med hårdt arbejde og dedikation. Der var et rigtig god output på træningsbanen og en høj intensitet, og det har generelt set været en god start på første arbejdsdag med truppen. De vigtigste signaler i dag er at de er villige til at lære og arbejder hårdt. Herfra skal vi dagligt finpudse spillestilen og blive skarpere til det, vi skal være bedst til. Det tager selvfølgelig tid, men der er stor kvalitet i spillerne til den form for fodbold, vi skal spille, og jeg er ikke bekymret for udviklingen undervejs. Vi når derhen, hvor vi skal være før starten på forårssæsonen i februar,” lyder det fra Carit.
Første træningskamp er som sagt på lørdag mod Lyngby Boldklub, og opgøret spilles hos Lundtofte BK kl. 13:00. Lørdag den 21. januar spiller vi ude mod FC Nordsjælland, og der er kampstart kl. 15:45. Herfra mangler der lidt justeringer i forhold til de sidste træningskampe, der spilles i opstarten. Vi bringer info om modstander, dato og tidspunkt, når de er 100% fastlagt.