Dejlig lørdag i Brabrand

Efter en række svingende resultater, viste Fremad holdet rigtig flot spil lørdag aften.

Der var ændret på flere pladser i startopstillingen, og vi skulle bruge de første ti minutter på lige at spille os ind i kampen.

Midtvejs i første halvleg slap Alexander Johansen igennem på midtbanen, og blev herefter fældet af Simon Schouby, der blev udvist for at være sidste mand.

På det efterfølgende frispark fra Marius Papuga var vi tæt på, at bolden blev prikket ind tæt på mål, men Brabrands målmand kom ned og fik reddet.

Med et enkelt minut til pausen gjorde Otto Dupont det til 0-1. Han fik prikket bolden forbi en Brabrand-spiller, inden han satte bolden op i det lange hjørne.

Vi fortsatte i anden halvleg med at presse på i Brabrands ende og efter 62 minutter kom scoringen, som Kasper Andersen satte ind tæt på mål.

Der var mere tilbage i Kasper Andersen. Lidt over ti minutter senere blev han spillet fri af Lucas Ørneborg og skulle blot sætte indersiden på bolden for at gøre det til 0-3.

Mod slutningen af kampen var det tættere på 0-4 end 1-3, mens det også blev til debut i angrebet til akademispilleren Joseph Ssendyowa.

Kampfakta

31. spillerunde, 2. division, lørdag den 1. juni 2024, på Brabrand IF’s Idrætsanlæg:

Brabrand – Fremad Amager 0-3 (0-1)
Mål: 0-1 Otto Dupont (44.), 0-2 Kasper Andersen (62.), 0-3 Kasper Andersen (73.)

Fremad Amager: Oliver Funch, Otto Dupont, Mads-Emil Langberg, Mauro Savastano, Kasper Andersen (88. Bertram Manniche), Alexander Johansen (46. Lucas Ørneborg), Hocine Derrar, Marius Papuga (80. Joseph Ssendyowa), Mikkel Basse (64. Jerailly Wielzen), Mikka Heller og Alexander Petræus (64. Matin Al-Atlassi)

Advarsler Fremad Amager: Lucas Ørneborg (78.) og Joseph Ssendyowa (88.)

Dommer: Philip Warburg

Del på de sociale medier