ET STORT ANTAL SPILLERE OPHÆVER MED FREMAD

Som vi tidligere har været inde på via et interview med Sportschef Gaxe, stod det klart at flere af de unge udenlandske spillere stod til at se sig om efter nye muligheder i deres karriere. Det betyder derfor at hele 9 spillere nu officielt forlader klubben via ophørsaftaler med Fremad Amager.

De spillere der er tale om, er Anwar El Younossi, Momo Fanye Toure, David Martin Anane, Matias Celis, Salisu Abdullahi, Obinna Awara, Emmanuel Bio, Emmanuel David og Moses Enokela Candidus. Anwar har fået annulleret hans lejeophold, og er dermed retur hos PFC Botev Plovdiv i Bulgarien. De resterende otte spillere er nu ”fri på markedet” til at finde deres næste fodboldophold i deres karriere.

Den eneste tilbageværende spiller er dermed centerforsvareren Francis Agoanyah Danso, som via en lejeaftale mellem Cheetah FC og Fremad Amager, har et ophold frem til juni 2022. Der er ikke afklaring vedrørende hans situation.

For Sportschef Gaxe har det været en naturlig udskiftning, da man havde et klart ønske om at gå en anden vej med spillermaterialet:

”Som jeg udtalte i et interview for et par uger siden, har der været nogle ophørskontrakter, som skulle på plads med de spillere, der ikke indgår i planerne. På lørdag går det løs i en forårssæson, hvor vi starter nederst, og skal kæmpe os væk fra nedrykningspladserne. Det kan vi ikke gøre med delvist uprøvede unge udenlandske spillere, og med nyt ejerskab i klubben kunne vi derfor gå i en anden retning. Derfor blev vores transfervindue også en del mere aktivt, end hvad vi normalt ønsker. Det var samtidig vores mulighed for en frisk start og en trup, hvor størstedelen af de nuværende spillere har erfaring fra de danske rækker, og har et stort kendskab til niveauet i NordicBet Ligaen.

Vi ønsker de ni spillere alt det bedste med de udfordringer, der venter dem,”

Thanks for all the hard work, boys – all the best!

Del på de sociale medier