
KL. 12 GÅR DET LØS – 5 GRATIS DRINKSBILLETTER TIL DE FØRSTE 150
Lumb kunne i går annoncere både en forlængelse med Fremad og samtidig sprede nyheden om salg af sæsonkort – her er de første 150 købere garanteret fem gratis drikkebilletter til sæsonens første hjemmekamp mod Vejle Boldklub lørdag den 30. Juli kl. 16:00!
Priserne fastholdes på 1.000,- for et “voksen” sæsonkort og 500,- for et sæsonkort til pensionister/studerende/ung (9-15 år).
Ved starten af sidste sæson hed udbyderen Venue Manager – vi skiftede undervejs til vores gode gamle venner hos Boldbillet.dk.Derved er systemet en anelse udfordret på “gentegning af sæsonkort”. Det betyder at nuværende, såvel som nye, sæsonkortholdere alle skal “købe et sæsonkort”.
Efter købet modtager man en QR-kode, som er et digitalt sæsonkort på telefonen, der kan scannes til alle hjemmekampe i Sundby Idrætspark – I vil modtage mere information om nye fysiske kort på mail, i forbindelse med vores permanente skifte til Boldbillet.dk.
Ønsker man at købe sæsonkort på vegne af familie og/eller venner, kan der kun købes et sæsonkort pr. Ordre.Derved skal man gentage købsprocessen forfra ved køb af flere sæsonkort.
Kl. 12 starter vi – god jagt!