Kontrakttilladelsen er tilbage
Fremad Amager Elite må skrive kontrakter igen.
Vi har i de sidste mange uger haft løbende dialog med Divisionsforeningen, og det har nu resulteret i, at Fremad Amager Elite igen har fået lov til at skrive kontrakter. Ligesom sidste år er det på en dispensation, der gælder frem til 30. juni 2026. Der er fra Divisionsforeningens side indlagt en lønramme som vi skal holde os indenfor og vi vil løbende være i dialog med Divisionsforeningen for at sikre, at vi lever op til det aftalte.
Vi er rigtig glade for, at der nu er kommet styr på kontrakttilladelsen, så både spillere og stab igen kan fokusere 100% på præstationerne på banen. Fokus er sat mod Næstved hvor vi forhåbentligt på fredag kan hente sæsonens første sejr!