
Mikkel Andersen forlænger aftalen med Fremad Amager
Mens forberedelserne til forårets 2. division er gået ind i sin sidste fase, er det mere langsigtede arbejde også i gang i klubben. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi kan meddele, at vi er blevet enige med Mikkel Andersen om at forlænge hans kontrakt med 3 år.
Den nye aftale er en kombineret rolle, hvor Mikkel både skal vogte buret, men samtidig har ansvaret for målmandsgruppen omkring førsteholdet som målmandstræner. En rolle han desuden har haft siden sommer.
-” Jeg er både glad og stolt over at have forlænget med klubben. Fremad Amager er kommet til at betyde meget for mig og min familie i løbet af det senste 1,5 år. Nu glæder jeg mig til den forsatte rejse, hvor jeg vil blive ved med at byde ind med mine kompetencer på og uden for banen.”
-” Jeg har stadig en stor motivation og sult for at præsetere på banen weekend efter weekend og blive en bedre målmand. Samtidig glæder jeg mig også til at give videre af min erfaring til truppen som helhed og særligt målmændene som jeg er helt tæt på i hverdagene.” afslutter Mikkel.
Mikkel står indtil videre noteret for 43 kampe for øens hold. 28 i sidste sæson og 15 i indeværende.

