Nederlag i Næstved
I en ikke særlig velspillet kamp endte vi med at tage hjem fra Næstved uden point fredag aften.
Kampens indledning var rodet uden store chancer i nogle an enderne. Næstved var mest på bolden og vi var lidt på hælene. Det skulle vise sig, at blive billedet i langt det meste af kampen. Efter et kvarters tid var Næstved tæt på at komme frem til en stor chance. En fejl i forsvaret gav Næstved en friløber, men Langberg kom godt tilbage og fik reddet kastanjerne ud af ilden.
Vi skulle helt hen til det 27. minut før vi havde et rigtigt etableret angreb på Næstvedsbanehalvdel. Det var dog heller ikke fordi Næstved rigtigt udfordrede vores defensiv. Vores egne fejl var i første halvleg det der blev farligst for os selv. I det 43. minut fik vi dagens første afslutning. Otto Dupont sparkede til den lidt uden for feltet, hvilket resulterede i et hjørnespark til os. Dette hjørnespark gav Markus Bay en afslutningsmulighed uden for feltet, som desværre blev sparket over mål. Pausestillingen var 0-0 efter en ikke særlig seværdig første halvleg.
Anden halvleg forsatte hvor første slap. Næstved mest på bolden med fine opspilssekvenser, men uden at blive farlige. Fremad holdet virkede usammenhængende og til tider rådvilde. Det skulle også give et mål til Næstved efter 55 minutters spil. Et fladt indlæg fra højre side fandt en Næstvedspiller, der kunne sparke bolden i nettet bag Casper Andersen.
Chancerne udeblev stadig og Næstved var nok tættere på 2-0 end vi egentlig var på 1-1. Værterne havde blandt andet en god mulighed fra et indlæg fra venstre, der gav en afslutning, som røg tæt uden om stolpen. Af vores bedste muligheder kan nævnes en frispark, der gik et par meter over mål og en afslutning uden for feltet, der gik et par meter forbi mål. Helt til sidst i kampen fik vi lagt et lille tryk med nogle indlæg og lidt klumpspil i feltet. Rigtig farligt blev det aldrig og kampen sluttede derfor 1-0.
Kampfakta
CampoBet 2. division, 3. spillerunde, fredag den 15. august 2025, på MTM Service Park:
Næstved – Fremad Amager 1-0 (0-0)
Mål: 1-0 Frederik Christensen (55.)
Fremad Amager: Casper Vedel-Birch, Otto Dupont (58. Andrass Johansen), Mads-Emil Langberg, Mads Julø, Markus Bay, Egzon Zeqiri, Hocine Derrar, Daniel Mortensen, Jeppe Simonsen, Alexander Petræus (65. Mads Gernsøe) og Jeppe Brinch
Advarsler Fremad Amager: Daniel Mortensen (4.), Hocine Derrar (50.), Otto Dupont (50.) og Andrass Johansen (83.)
Dommer: Faruk Iriskic