
PRAKTIKOPHOLD HOS FREMAD AMAGER – FØRSTE HALVÅR 2023
Siden overtagelsen (læs: redningen af klubben) af danske og lokale ejere via Velkommen A/S i marts 2022, er der et stort fokus på at løfte det sportslige og kommercielle fokus. Lige hvad angår det kommercielle fokus, er der på Jenagade 22 sammensat en salgsafdeling med dygtige medspillere, der til dagligt arbejder på at løfte oplevelsen, værdien af forretningen og sammenholdet for klubbens samarbejdspartnere.
For at løfte bedst i flok, er der nu brug for flere dygtige medspillere – i den anledning søger vi praktikanter med start fra januar 2023.
Vi søger en eller flere praktikanter, der får fornøjelsen af følgende arbejdsopgaver:
- Være med til afvikle kampevents
- Klargøre VIP-lounges til kampdage
- Hjælpe salgsafdelingen med at løfte de daglige opgaver
- Indhente data fra tilskuerne i Sundby Idrætspark på kampdage
- Aktivere sponsoraftaler i samarbejde med salgsafdelingen
- Bringe nye ideer og tiltag på banen, der kan højne oplevelsen på kampdage og arrangementer i netværket
Vi tilbyder en hverdag i et højt tempo. Der er frokostordning, og du modtager en Fremad Amager-spillertrøje for sæsonen 2022/23. Du bliver en del af et team, hvor der plads til alle, og hvor du løbende vil modtage sparring og evalueringer. Sidst men ikke mindst, får du en unik erfaring ved at være en del af hverdagen i en professionel fodboldklub.
Der er tale om ulønnet praktik i forbindelse med studie. Vi forestiller os at du studerer sports management, markedsføringsøkonom eller andet relevant studie, der passer ind i en rolle med salg og aktivering.
Arbejdstiderne defineres efter aftale.
Send en ansøgning med kort info om dig selv, og hvorfor et praktikophold i Fremad Amager er det rigtige for dig.
Send din ansøgning til Mark Engelsted, account manager – men@fa-elite.dk eller ring på +4552711889
Vi glæder os til at høre fra dig.
#ForzaFremad