Sejr over Akademisk Boldklub
Fredag aften gæstede rækkens tophold, AB, Sundby Idrætspark. Gæsterne havde inden dagens kamp vundet 6 kampe i træk i 2. division. Denne stime fik vi stoppet med en flot 2-1 sejr.
Det var et yderst veloplagt Fremad Amager hold der fredag aften trådte ind på banen. Der skulle dog lige en AB chance til efter kun 20 sekunder, hvor Casper Andersen blev tvunget til en god redning på stregen. I kampens indledning var AB meget på bolden, men vi stod godt på banen og tillod ikke chancer i mod. Efter 20 minutters spil fik vi vores første rigtige chance. Et godt indlæg fra Boateng fandt en fri Egzon Zeqiri inde foran mål, men desværre headede Zeqiri bolden over Abs mål. Herfra åbnede kampen lidt mere op med chancer, hvor AB havde et skud der let blev reddet, mens Andrass også han en afslutning på kanten af feltet, der let blev taget. Det var stadig AB på bolden, men Fremad der var farlige på kontramuligheder og dødbolde.
Føringsmålet skulle også komme efter 40 minutters spil på en dødbold. Et skarpt slået hjørnespark fra Mads Julø tæt på målmanden gav mulighed for at Mads-Emil Langberg kunne dukke op og heade bolden i mål. Herfra var der ikke store chancer inden pausen og vi gik til pause foran 1-0.
Anden halvleg startede ligesom første med en hurtig AB chance. Denne gang var det en afslutning, der gik lige forbi mål. Efter cirka 50 minutters spil fik vi en kæmpe chance til Andrass Johansen der bliv spillet fri i feltet af Souheib Dhaflaoui. Målmanden kom dog flot ud og fik reddet afslutningen fra vores færing. Blot et par minutter senere kom 2-0 målet. Denne gang lagde Andrass bolden flot i dybden til Egzon Zeqiri, der efter et par gode træk kunne servere bolden til Souheib Dhaflaoui inde foran mål og gøre det til 2-0.
Efter cirka 65 minutters spil reducerede AB på et straffespark og herfra begyndte de at presse på for udligningen, mens vi stillede os ned for at forsvare føringen hjem. Det var dog ikke fordi AB blev rigtigt farlige, på nær en stor mulighed hvor de får en fri afslutning inde i feltet. Her kom Casper Vedel-Birch Andersen i målet dog flyvende med en fantomredning og sikrede at vi holdt føringen.
I dommerens tillægstid opstod der lidt tumult imellem de to hold efter at en AB spiller havde haft sin støvle oppe i hovedhøjde på Otto Dupont, der headede til bolden. Det resulterede i et rødt kort til AB spilleren og et gult til hvert hold for den efterfølgende ballade.
Efter 8 minutters tillægstid fløjtede dommeren for sidste gang i fløjten og der endte derfor med en 2-1 sejr til hele øens hold.
Kampfakta
CampoBet 2. division, 14. spillerunde, fredag den 31. oktober 2025, i Sundby Idrætspark:
Fremad Amager – AB 2-1 (1-0)
Mål: 1-0 Mads-Emil Langberg (40.), 2-0 Souheib Dhaflaoui (55.), 2-1 Noah Engell (65. straffe)
Fremad Amager: Casper Vedel-Birch Andersen, Otto Dupont, Mads-Emil Langberg, Mads Julø, Matti Olsen, Markus Bay, Egzon Zeqiri (74. Jeppe Simonsen), Souheib Dhaflaoui (66. Marcus Kristensen/82. Kenneth Zohore), Hans Høllsberg, Christoffer Boateng og Andrass Johansen
Advarsler Fremad Amager: Souheib Dhaflaoui (17.), Markus Bay (45.), Hans Høllsberg (64.), Egzon Zeqiri (73.), Andreass Johansen (83.) og Christoffer Boateng (90.)
Dommer: Frederikke Søkjær
Tilskuere: 939








