
Smal Sejr over Aarhus Fremad
Søndag var det tid til topkamp i Sundby da Aarhus Fremad gæstede Amager.
Kampen var særdeles chancefattig, men vi formåede i sidste ende at trække det længste strå og sende gæsterne hjem med et nederlag.
I kampens begyndelse var det tydeligt at se, at de to hold var velforberedte på hindanden. Begge hold ønskede at spille bolden ud fra eget mål, men var samtidig påpasselige med ikke at lave fejl. Det resulterede i en lidt ‘hakkende’ kamp med massere spil på midten, men uden store chancer.
Den største chance kom hen mod slutningen af halvlegen til Petræus efter en kontra, men blev ikke rigtig farlig.
Anden halvleg forsatte som første uden store chancer og sprudlende spil. Aarhus Fremad kom dog her frem til deres eneste skud på mål. En ok mulighed men som Mikkel Andersen i målet sikkert greb.
Midt i anden halvleg kom målet til øens hold. Indskiftede Lucas Ørneborg fangede det aarhusianske forsvar en smule ude af balance og kunne ligge bolden ned til anfører Kasper Andersen, der lagde bolden ind bag Aarhus’ målmand.
Herfra kom Aarhus Fremad lidt mere på bolden, mens vi forsøgte at forsvare sejren hjem. Kampen blev ikke kønnere af denne udvikling, men vi forsvarede os godt og Aarhus Fremad formåede ikke at blive rigtigt farlige.
Dermed blev det til en 1-0 sejr og en cementering af 1. pladsen i 2. division.
Nu venter Helsingør på fredag med to fulde fanbusser. Hvis du ikke har fået plads i bussen, opfordrer vi til at du kommer til Helsingør på anden vis, så vi kan få en kæmpe fodboldfest i Helsingør.
Kampfakta
2. division, 9. spillerunde, søndag den 29. september 2024, i Sundby Idrætspark:
Fremad Amager – Aarhus Fremad 1-0 (0-0)
Mål: 1-0 Kasper Andersen (67.)
Fremad Amager: Mikkel Andersen, Mads-Emil Langberg, Mads Julø, Søren Reese, Kasper Andersen, Frederik Holst, Hocine Derrar, Hans Høllsberg, Alexander Petræus (86. Kjetil Tøsse), Jeppe Brinch og Christoffer Boateng (61. Lucas Ørneborg)
Advarsel Fremad Amager: Frederik Holst (44.) og Mads Julø (83.)
Dommer: Mostafa Seyfi
Tilskuere: 1.112