
STOR HÅNDRÆKNING FRA ROYAL UNIBREW – FORDOBLER SPONSORAT OMGÅENDE
Nu følger en tredje samarbejdspartner også trop i kampen om at redde Fremad Amager Elite. Siden starten på samarbejdet i sommeren 2019, har Royal Unibrew fået placeret Sundby Idrætspark som et sted, hvor de selvfølgelig er nødt til at være en del af et sammenhold, der adskiller sig fra mængden på en helt speciel måde.
Derfor har de nu fordoblet, deres i forvejen store sponsorat, og kan derfor levere en stor mængde varer til fredagens aftenkamp mod Lyngby BK og de fremtidige hjemmekampe – ganske gratis!
”Hele vejen fra vores medarbejdere og til ledelsesgangen, er der stor opbakning til Øens hold – Fremad Amager skal bestå, og derfor går vi nu også intenst ind i kampen om at redde klubben med en fordobling af vores sponsorat. Vi er klar til at fredagens hjemmekamp skal have fuld gas, så alt omsætning fra kampen lander hos klubben. Vi har en kæmpe interesse i at fortsætte et fremragende samarbejde med en vigtig partner og et Sundby Idrætspark, der bare kan noget hver eneste gang, der er Fremad Amager fodbold på menuen,” siger Distriktschef, Peter Hamæl.
”Vi har hele morgenen arbejdet på en løsning for at kunne sende vores hjælp i den her krisesituation, da der er mange, som er berørte af situationen i og omkring klubben. For at forberede os på fredagens kamp skal der også lidt ekstra procenter på med de her svære optaktsdage, og derfor har vi også en ny øl på hanerne i form af Anarkist Natholdet øl (Indian Pale lager) – vi glæder os til at se et Sundby Idrætspark, der blæser modstanderen af banen, ligesom i 4-2 sejren mod Esbjerg FB,” slutter Peter Hamæl.
Køb støttebilletter til kampen her 💙