TILLYKKE TIL MEISTER
I dag er Henrik Meister, der i sidste sæson skiftede til Sarpsborg 08, blevet præsenteret som ny spiller hos franske Rennes. Fra alle I og omkring Fremad Amager Elite, skal der lyder et KÆMPE STORT tillykke til Henrik og hans bagland med det flotte skifte. Fuld fortjent!
Henrik Meister kom til Amager som kun 18-årig i vinteren 2022 som en meget ung knægt, hvor han hurtigt fik ansvar på banen og markerede sig som en super dygtig spiller for Øens Hold.
Efter en hård skadesperiode og udfordrende betingelser rundt om banen leverede Meister et flot come-back hos Fremad Amager, der sidste sommer berettigede ham til et imponerende salg til Sarpsborg 08 i den bedste norske række Eliteserien.
Efter en stærk sæson i Norge, er Meister nu klar til den franske Ligue 1, hvor Rennes forhåbentlig kan og vil forsætte med at støtte Meisters udvikling, så han i sandhed kan udvikle sig til den diamant han er og fortjener at blive!
Vi er glade for, og stolte af, at have haft en lille andel i Meisters udvikling. Det er dog Henrik selv, der skal nyde den største anerkendelse for sit fantastiske mindset og altid hårde arbejde. Det er fuld fortjent, at han nu får muligheden for at vise sig frem på den helt store scene i Europa.
Vi håber, at Henrik Meister vil blive et forbillede for mange unge på øen og vise, at intet er umuligt med den rette indstilling.
Husk at Fremad Amager spiller igen på lørdag, hvor vi på udebane møder Skive kl. 14.00.
Forza Fremad A 💙🤍