TRÆNINGSKAMPE I OPSTARTEN
Efter travlhed med præsentation af fire nye spillere på tre dage, kan vi kaste os over andre nyheder. I forbindelse med opstarten skal Fremad Amager spille fire, måske fem, træningskampe. Nogle af de træningskampe finder sted på træningslejr i Spanien.
De nuværende restriktioner betyder at der ikke må være tilskuere til kampene. Dette kan nå at ændre sig inden første træningskamp mod AB.
Programmet ser således ud:
Fremad Amager – AB
Lørdag den 22. januar kl. 12:00
Fremad Amager – FC Roskilde
Fredag den 28. januar kl. 18:00
Træningslejr i Spanien fra den 31. januar til den 8. februar.
Her spilles to kampe – modstanderne er endnu ukendt.
Der var arrangeret yderligere en træningskamp tæt på vores første turneringskamp mod Esbjerg FB, og den er aflyst, da sæsonen starter en uge tidligere for vores vedkommende mod Jammerbugt FC. Derfor bliver der muligvis arrangeret en træningskamp i weekenden i uge 6.