U19 FIK VENDT DEN DÅRLIGE STIME – U17 FORTSATTE VILD SEJRSSTIME
Torsdag og fredag aften har henholdsvis U19 og U17-drengene været i kamp i 1. Division – begge i duel mod Hellerup IK.
Efter en svær sæsonstart for vores U19-drenge var Michael Winter og trænerstaben rigtig godt forberedt til at vende den dårlige start. Torsdag aften lykkedes de nemlig med at omsætte chancerne, som de har været skarpe til at skabe i de seneste par kampe, men desværre uden at få point på kontoen. De var skarpest fra start til slut, og det blev cementeret med en 3-1 sejr på hjemmebane. Alexander Johansen nettede to gange, og Onur Cetin kunne lukke og slukke i overtiden. Stærkt arbejde, drenge!
Vores U17-hold var startet som lyn og torden med fem sejre i sæsonens fem første kampe, og fredag aften var MO og de talentfulde knægte endnu en gang sikker i deres sag.
SEKS KAMPE – SEKS SEJRE!
Ekstrem flot start af vores U17-hold og trænerstab. I store dele af kampen havde modstanderen svært ved at bryde spillet, og fik heller ikke omsat chancer til mål. Her var Nikola Stojanovic og Harvey Janaway vores to målscorer i 2-0 sejren, hvilket betød sjette sejr ud af seks mulige.
På billedet er de uovervindelige U17-drenge godt oppe at ringe – U19 drengene glemte billedet i ren sejrsrus, så de er på i næste runde, når der sejres på ny.