Uafgjort mod Middelfart
I går var det tid til en af de efterhånden sjældne søndagskampe i Sundby Idrætspark da Middelfart kom på besøg. Thorsens Hoppeland var dagens kampsponsor og havde arrangeret børne-fanzone med pariserhjul, super-jumper trampoliner og stunt hoppeborg. Stort tak til de langt over 1500 tilskuere der brugte sin søndag sammen med os.
Spillet på banen bar præg af to hold, der helst ikke ville satse i frygten for at blive straffet i defensiven. Det satte sine spor på spillet der i første halvleg langt hen af vejen var uden store chancer. Middelfart havde en god mulighed midtvejs i første halvleg, men en god redning fra Hjalte i målet sikrede at stillingen forblev 0-0. Middelfart havde også bolden i vores mål en enkelt gang, men der var forinden fløjtet for frispark. Meget mere skete der ikke og første halvleg endte derfor uden mål.
Anden halvleg lignede langt hen af vejen første halvleg uden store chancer i nogle af enderne. Derfor gav det også mening, at det første mål skulle komme fra en dødbold og desværre var det til Middelfart i det 76. minut. Efter en blokering af en afslutning faldt bolden for fødderne af en Middelfart spiller, der kunne gøre det til 0-1.
Herefter begyndte vi at jage udlingenen og fik overtaget i kampen. Og efter en håndfuld gode minutter kom målet i det 83. minut, hvor Hocine Derrar kunne sætte indersiden på en bolden og styre den i kassen. Det skete efter et langt indkast og en afslutning fra Egzon som Hocine så kunne dirigere i kassen. Herfra forsatte vi med at være mest på bolden, men blev desværre ikke rigtigt farlige.
Dermed blev det til 1 point hvilket ikke rykker noget i tabellen. Status er dermed at vi forsat har to point op til 2. pladsen med 4 kampe tilbage i sæsonen.
Kampfakta
2. division, 28. spillerunde, søndag den 18. maj 2025, i Sundby Idrætspark:
Fremad Amager – Middelfart 1-1 (0-0)
Mål: 0-1 Jacob Linnet (76.), 1-1 Hocine Derrar (83.)
Fremad Amager: Hjalte Dalsgaard, Otto Dupont, Søren Reese, Kjetil Tøsse (59. Andrass Johansen), Kasper Andersen, Egzon Zeqiri, Frederik Holst, Mikka Heller, Daniel Mortensen, Jeppe Simonsen og Alexander Petræus (46. Hocine Derrar)
Advarsler Fremad Amager: Hocine Derrar (56.) og Daniel Mortensen (72.)
Dommer: Kasper Madsen
Tilskuere: 1.501








