
Tak for et Vellykket Fanmøde
Stor tak til alle fremmødte fans for et fantastisk fanmøde, hvor der både var plads til seriøsitet og gode grin.
Aftenen startede med en status på klubben fra Lars, hvor han kom ind på historier i pressen, mål for sæsonen, samt gav et indblik i hvad der sker bag kulissen.
Herefter gav Fabio en introduktion til de nye spillere på holdet, samt den positive udvikling, der er sket i truppen siden vi sidst spillede 2. division i November. Vi fik også besøg af Matin, Hocine, Marius, Hamid og Mauro, der alle fortalte om hvorfor de har valgt at spille for Fremad Amager.
Resten af aftenen gik med dialog og spørgsmål fra de tæt på 100 fremmødte fans. Der var mange gode input som vi tager med videre!
Der skal lyde en særlig tak til Sankt Annæ skole, der lod os låne deres fine aula til arrangementet. Derudover skal der også lyde en tak til Bellanos pizzeria og Royal Unibrew, der hjalp til med mad og drikke.
Hvis du er interesseret i de nye spillere er her præsentationen af dem og holdet i helhed: Fanmøde.pdf
Endnu engang tak 💙🤍