SAMARBEJDET OPHØRER MED CHEFTRÆNER MICHAEL HEMMINGSEN

Efter 17 kampe i efterårssæsonen i NordicBet Ligaen er Fremad Amager i øjeblikket placeret på en 9. plads. Efter en evaluering af efterårssæsonen har Fremad Amager og Michael Hemmingsen besluttet at stoppe samarbejdet.

Gaxe udtaler følgende i forbindelse med ophør af samarbejdet:

”Efter at have evalueret efteråret i træner- og ledergruppen, er Fremad Amager og Michael Hemmingsen nået til enighed om at stoppe samarbejdet. Det betyder at han fratræder stillingen som cheftræner dags dato. Vi takker Michael for en dedikeret indsats hele vejen rundt, og ønsker ham god vind,” slutter Gaxe.

Herfra overtager assistenttræner John Bredal og fysisk træner Benjamin Mortensen den daglige trænergerning, indtil en ny cheftræner er på plads i Fremad Amager.

Del på de sociale medier